Der er to broderede våbenskjolde på det røde velour, der hænger rundt om kirkens alter. Når man går tæt på, kan man se, et det er et flot stykke kunsthåndværk, men også at de trænger til istandsættelse. Der er brugt sølvtråd, som nu er helt mørk; men det værste er, at figurerne er lavet med en udstopning, hvor der så er trukket silke hen over, og silken er nu så sprød og ødelagt af lys og tidens tand, at der næsten ikke er noget silke tilbage.

Inde bag ved antependiet, som man kalder det røde velourtæppe, er der et renæssancepanel med den oprindelige bemaling, som også trænger til en restaurering, og så stod menighedsrådet med det luksusproblem, at vi har både et antependium og et panel, som begge er bevaringsværdige, og som begge vil være fine til at være det, der ses.

Man kan diskutere, hvor passende det er at have nogle broderede våbenskjolde på kirkens alter, bare fordi der en gang var en godsejer, der havde råd til at få det lavet. Vi havde besøg af eksperter fra Nationalmuseet, og de gjorde opmærksom på, at der er mange renæssancepaneler rundt om i landets kirker, men ikke ret mange gamle tekstiler. Det afgjorde sagen, og der blev enighed i menighedsrådet om, at vi vil lade det broderede antependium blive sat så meget i stand, at det kan tåle at hænge fremme.

Knæfaldet trænger også til en gang maling og en ny polstring, og det viste sig også, at det 500 år gamle krucifiks trænger til at blive gået efter. Når alt inventaret i kirkens kor skal ud og på værksted, så er det jo oplagt at få kalket væggene samtidig. Igen viste det sig at være godt at få fagfolk ud at kigge på bygningen, for de revner, der er i hvælvingen, skyldes, at væggene bliver presset udad. Så mens konservatoren arbejder med tekstiler og træværk, går håndværkerne i gang med at stabilisere murværket.

Det kommer til at tage nogle måneder; men vi behøver heldigvis ikke at lukke kirken imens. Der bliver sat en støvvæg op mellem koret og resten af kirken, og menighedsrådet har aftalt med friskolen, at elverne laver en midlertidig altertavle, som skal hænge der, mens arbejdet står på.

Efter planen går håndværkerne i gang lige efter konfirmationen.

I 2011 har vi en sjælden søndag i kirken. Søndagene og den andre helligdage har jo navne. Lige nu nærmer Juleaften og Juledag sig. De falder altid den 24. og 25. december, og Helligtrekongersdag er altid 6. januar. Et af forårstegnene er påsken. Påskedag er det, kalenderne kalder en forskydelig helligdag. Det skyldes, at påskedag ikke fastlægges efter kalenderen, men efter månen. Påskedag er første søndag efter nymåne efter forårsjævndøgn. Det betyder i praksis, at Påskedag falder i perioden 22. marts til 25. april. Pinsedag og Fastelavn følger med Påskedag frem og tilbage. Pinsedag er altid 7. søndag efter påske, og fastelavn er altid 7. søndag før påske. Når påsken falder tidligt, er der ikke ret mange søndage mellem Helligtrekonger og Fastelavn, men til gengæld mange mellem pinse og jul, og modsat når påsken falder sent.

I 2011 falder Påskedag den 24. april, altså næsten så sent, som den kan, så det betyder, at vi har så mange søndage efter helligtrekonger, som vi kan få: 6 i alt. Så når vi kigger på gudstjenestelisten, kan vi tælle helt frem til 5. søndag efter helligtrekonger, inden vi når frem til Sidste søndag efter helligtrekonger. Næste gang vi har en 5. søndag efter helligtrekonger er i 2019, og så skal vi ellers frem til 2038, før end den dukker op igen. Der er ellers to prædiketekster til hver gudstjenestedag – en til de lige år og en til de ulige, men fordi 5. søndag efter helligtrekonger kommer så sjældent, er der kun en prædiketekst til den dag.

Normalt er det jo lige meget om påsken falder tidligt eller sent, men når den falder så sent som til næste år, får det konsekvenser for konfirmationerne mange steder. Her i Skamby er konfirmationen altid 1. søndag efter påske, så det bliver bare 1. maj i 2011; men f.eks. i Søndersø er der tradition for konfirmation sidste søndag i april og første søndag i maj, så vi skal altså have konfirmation både i Skamby og Søndersø den 1. maj. Sidste søndag i april 2011 er Påskedag, og der kan man ikke have konfirmation, så det bliver om mandagen, 2. påskedag, også en sjælden dag for konfirmationer.

Der er mange, der siger: ”Vi ville egentlig gerne giftes, men vi har ikke råd til et kirkebryllup, så vi lader være!”

Alle har vel hørt om bryllupper i 100.000 kroners-klassen. Men det behøver ikke at være med flot tøj og stor fest. Prisen for et kirkebryllup ligger fra 0 kr. til så meget, som man vil holde fest for. Selve vielsen er gratis. Kirken stiller ingen krav om brudekjoler, jakkesæt og brudebuket. Man må gerne komme i sit almindelige tøj! Kirken stiller heller ikke krav om gæster. Hvis parret kommer alene to, kan personalet være vidner!

Noget andet er så, hvad skik og brug er, og hvad der er af forventninger fra familie og venner. Men det er da ærgerligt, hvis en misforståelse afholder nogle fra at gifte sig eller får dem til at vælge et rådhusbryllup, selv om de gerne ville giftes i kirken med en bøn om Guds velsignelse over parforholdet.

Når man kører rundt i det danske landskab, støder man ind imellem på et skilt, hvor der står vejkirke. For ti år siden opstod tanken om at gøre lige som i Norge og Sverige, hvor mange kirker i nærheden af de store veje ikke bare er åbne i ugens løb, men hvor man gør noget ekstra ud af at tage imod de vejfarende med frivillige kirkeværter, man kan få en snak med, eller som byder på en kop kaffe. Nogle steder er der andagter i ugens løb.

Mange kirker her i landet er låst på hverdagene for at forebygge hærværk og tyverier; men der er også rigtig mange, der er åbne i dagtimerne, så det var oplagt at indføre ”Vejkirker og andre åbne kirker” også i Danmark. Igen i år er der udgivet to vejkirkefoldere, en for Jylland og en for øerne med i alt 416 kirker. Folderen for øerne ligger i kirken, og ellers kan de fås på turistkontorer og hentes hjem på www.kirkefondet.dk

Der er en kort beskrivelse af hver kirke, en kørselsvejledning, en adresse til GPS'en og åbningstider. Der er symboler, som viser, om det er en vejkirke med en kirkevært, hvor gammel kirken er, om der er handicapadgang, om der er kalkmalerier eller moderne kunst, og om det er muligt at tænde et lys.

Kirkerne er jo ikke bare spændende kulturhistoriske bygninger. De er også andagtsrum. Vi har en fantastisk kulturarv i kirkebygningerne – lige fra middelalderbygninger til helt moderne bygninger med spændende arkitektur. Og tilsvarende er der billedkunst – lige fra romanske stenbilleder, som på sydmuren på Skamby Kirke, til moderne malerier, som f. eks. altertavlerne i Søndersø og Bederslev Kirker. Kunst og kultur kan også opleves på museerne, men når der er noget specielt ved kirkerne, så er det jo fordi bygningerne også er andagtsrum – det er levende rum.

Når man står og ser på en granitdøbefont fra den tidlige middelalder, så må man beundre dens udseende, for de er som regel meget smukke. Måske ligger der en folder i kirken, hvor man kan læse om betydningen af udsmykningen, og så er det jo lige for at tænke på alle de børn, der er blevet døbt i denne døbefont og lade tankerne gå videre til sin egen dåb, og hvad den betyder for en.

Det er en gammel bestemmelse, at besøgende i kirken skal kunne finde en Bibel at læse i. Den ligger som regel på alteret, og der er også altid salmebøger, som man kan sætte sig ned og læse i og fundere lidt over tilværelsen. De fleste salmer er skrevet som bønner, og bag i salmebogen er der et afsnit med bønner til mange forskellige situationer. Det er også blevet almindeligt, at der ligger børnebøger eller tegninger til farvelægning, så hele familien kan få en stille stund på ferieturen. I flere og flere kirker er der sat lysglober eller, som i Skamby Kirke, lysfade frem, hvor besøgende kan tænde et lys – igen som en hjælp til at få en stille stund. Både børn og voksne kan have glæde af at tænde et lys som et udtryk for en bøn til Gud.

Mange holder af at gå inden for i kirkerne, når de er på ferie. Hvorfor så ikke også bruge sognekirken til daglig? Når kirken er åben, så er det jo ikke kun for turisterne. Den er også åben for sognets beboere. Alle er velkomne til at gå indenfor uden andet formål end få nogle minutters stilhed i en travl hverdag. Skamby Kirke er åben, når graveren er på kirkegården, og Søndersø Kirke hver dag fra kl.8.00 til 17.00.